Nytårstur til Malmö søndag den 5. januar 2025
Traditionen tro besøgte kunstforeningen byen på den anden side af Øresund med kunst og opera. På Malmö Konsthall fik vi en omsvisning af udstillingen med værker af Lenke Rotman. Udstillingen havde titlen ”Life as Cloth”. Vi spiste frokost i kunsthallens restaurant SMAK. Og sluttede af med forestillingen på Malmö Opera - Mozarts opera Cosi fan Tutte. Operaen er skrevet i 1790, men i denne forestilling er den fremskrevet til nutiden, og når tæppet går, er vi midt i drømmenes mekka IKEA!
Nikolaj Kunsthal tirsdag den 19. november 2024
Årets sidste arrangement i Art4us blev en tur til Nikolaj Kunsthal, hvor vi så udstillingen ”En sky er en pige er en dreng er en kat” af Kathrine Ærtebjerg.
I udstillingen sattes Kathrine Ærtebjergs egne billeder sammen med billeder og skulpturer af Ovartaci. For begge kunstnere gælder, at fantasien er et redskab til glæde, kreativitet og frisættelse, men fantasien
afspejler også psykologiske, mørke og angstfulde sider af det komplekse menneskelige sind. De arbejder begge med det eksistentielle, spiritualitet, køn, identitet, seksualitet og transformation som en helt central præmis i deres virke og måde at forstå verden på.
Ovartaci var i mange år indlagt på Psykiatrisk Hospital i Risskov. Hans værker er indlånt fra Museum Ovartaci i Århus, som åbnede i maj 2023 efter at det gamle museum på hospitalet var lukket.
Vi fik en omvisning i udstillingen på ca. 1 time. Efterfølgende spiste vi på Cafe Europa.
Nivaagaard Malerisamling onsdag den 23. oktober 2024
Udstillingen WETLAND af Michael Kvium er lavet til museet, og vi havde ventet spændt på resultatet (Liv er frivillig på Nivaagaard). Det var oplagt for vores kunstforening at få set den sammen og med en omviser. Michael Kvium behøvede ikke en præsentation, men hans nye omgivelser i det landlige Sydsjælland har uden tvivl givet ham nye impulser.
En ekstra gevinst er, at Nivaagaards berømte Rembrandt billede af en kvinde havde fået besøg af en herre fra New York, Metropolitan Museum of Art. Der er foregået en større undersøgelse, om de to
malerier er malet samtidig og muligvis er ægtepar.
Bagefter vil vi spiste i cafeen
London Torsdag den 3 oktober 2024
Den flot arrangerede Londontur var som sædvanligt tætpakket med oplevellser bl.a. det hotte galleri White Cube med en stor udstilling med værker af den britiske kunstner Tracy Emin. Udstillingen hed ”I followed you to the End”, Tate Modern med de gratis udstillinger f.eks. ”Performer and Participant”; ”Materials and Objects” og ”Media Networks”, Kensington Gardens med de to nye skulpturer af Yayoi Kusama og Gerhard Richter. Desuden Serpenti ne Pavillion 2024 af Minsuk Cho, Royal Opera House, med Tchaikovskys opera ”Eugen Onegin”, Tate Britain med den årlige Turner Prize Exhibition med værker af de fire nominerede unge kunstnere (Pio Abad, Claudette Johnson, Jasleen Kaur og Delaine Le Bas), Liverpool Street Station med den nye, permanente skulptur af Yayoi Kusama plus 2-3 gallerier i området, Royal Academy of Arts i Burlington House med udstillingen med værker af Michael Craig-Martin og udstillingen ”In the Eyes of the Storm” med værker af Ukraines avantgarde kunst, som blomstrede i 1920’erne.
Omvisning Nordatlantens Brygge torsdag den 19. september 2024
Sigrun Gunnarsdôttirs udstilling Vingefang
Vi mødtes på kajen et par minutter før vores omvisning på udstillingen Vingefang. Sigrun Gunnarsdôttir er en færøsk kunstner født i 1950 i Eiði på Færøerne, hvor hun stadig bor og arbejder. Hun er uddannet på Det Kgl. Kunstakademi 1973-1980 under professor Sven Dalsgaard, og hun har utallige udstillinger bag sig i både ind- og udland.
Efter omvisningen spiste vi på Kutteren i Havnegade
Gavlmalerier i Næstved tirsdag den 27. august 2024
Kunstforeningen har tidligere haft fokus på gavlmalerier. Vi har således haft ture i København, Holbæk og Roskilde, hvor vi har set mange spændende gavlmalerier. Nu er turen kommet til Næstved.
Vi fik en guidet rundvisning arrangeret af Kunstby Næstved. Efter turen fik vi en tapastallerken på restauranten Tap og Vin.
Rundvisning i Østre Landsret mandag den 12. august 2024
Østre Landsret flyttede til nye lokaler i Nordhavn i 2022. Som i den gamle bygning er den nye fyldt med samtidskunst. Vi fik en rundvisning med fokus på denne kunst.
Efter rundvisningen, der varede ca. 1 1/2 time, fandt vi den indonesiske restaurant KINI KINI og fik lidt at spise,
Rundgang — Kunstakademiets skoleudstilling fredag den 14. juni 2024
Skoleudstillingen gav et indblik i, hvad studerende og undervisere har arbejdet med i det forgange år rundt om på Kunstakademiets atelierer og værksteder.
Vi mødtes i gården til Charlottenborg, Kongens Nytorv, hvor vi høte rektors velkomst og derefter besøgte vi de unge kunstnere. Der blev også lejlighed til at få en drink.
Rundtur i Carlsbergbyen torsdag den 25. april 2024
Vi mødtes på Tapperitorvet, pladsen over for Carlsberg Station, hvor vores guide vil tog imod os.
Vi fik en god fortælling om Carlsbergbyggeriet fra 1847 og frem til nutiden, om 2 x bryggerfamilie Jacobsen i venskab og fjendskab og den nye Carlsbergby.
Om professionshøjskolen, Bohrs tårn, forskerboligerne, I. C. Jacobsens have og de fredede bygninger undervejs.
Turen tog ca. 1,5 time.
Derefter spiste vi på Carl’s øl og spisehus.
Willumsens Museum søndag den 21. april 2024
Denne søndag formiddag besøgte vi Willumsens Museum i Frederikssund.
Vi fik en omvisning i udstillingen ”Som et møl mod flammen”, hvor de havde sat Martin Bigum sammen med Willumsen.
Udstillingen beskæftigede sig med sammenfald i de to kunstneres værker – temaer, farvetoner og motiver.
Der blev fokuseret på sammenfald og forskelligheder i deres måde at arbejde på.
Efter omvisningen spiste vi frokost på Restaurant Toldboden.
Nytårstur til Malmö 3. februar 2024
Rejsen foregik med tog. Kunstoplevelsen blev denne gang galleribesøg, hvor vi oplevede, hvad der skete i kunstverdenen i Malmö. Det var en vandretur på ca. 3 km.
Undervejs på turen fik vi lidt at spise og drikke.
Turen afsluttede med Puccinis opera Turandot på Malmö Opera. Efter forestillingen hjem med tog.
Galleribesøg på Frederiksberg torsdag d. 16 november 2023
Vi startede hos Galleri Krasbørstig, Smallegade 52 B kl.17,et lille galleri ejet af Kell Jarner.
Derefter gik vi igennem Frederiksberg Have til Galleri Loren, Frydendalsvej 31.
Efter besøgene spiste vi running sushi på Fuji Sushi, Pile Alle 21.
Gl. Holtegaard torsdag den 19. oktober 2023
Vi så udstillingen ”Masquerade” af Frederik Næblerød.
Udstillingen fabulerede over den farverige fortælling om Gl. Holtegaard som landsted for arkitekt og generalbygmester Lauritz de Thurah, der lod det bygge i 1756 med forbillede i Ludvig 14.s Versailles. Det var både
stedets konkrete historie, men i høj grad også 1700-tallets hierarkier, adels- og hofkultur, der interesserede Frederik Næblerød; de ambitioner og drømme et sted som Gl. Holtegaard opstod af, og den stræben, der
ligger i at etablere et barokanlæg inspireret af Versailles bare til sig selv, var afsæt for udstillingen.
Vi fik en omvisning i udstillingen på ca. 50 minutter. Derefter spiste vi i stedets cafe, Spiseriet,
Galerie Pi tirsdag d. 31. oktober 2023
Maria Viftrups udstilling hedder Fragmentfabrikken.
Efter besøget i galleriet spiste sammen på Restaurant Vita, Store Kongensgade 25.Galleribesøg på Frederiksberg torsdag d. 16 november 2023
WIEN - 28. september - 1. oktober 2023
Vi var på en rundvisning opleve de store, østrigske kunstnere Egon Schiele og Gustav Klimt (blandt andet ”Kysset”)
på Belvedereslottet. Her vi så også en særudstilling med Louise Bourgeois og helt unge kunstnere i Belvedere21.
Mere Art Nuveau oplevede vi på Wiener Secession og på Karlplatz, og vi besøgte Hundertwasserhuset og Hundertwasser Village samt flere udstillingssteder med samtidskunst og
nogle af byens gallerier.
Sophienholm torsdag den 24. august 2023
Udstillingen “På dybt vand” med Peter Callesen tog sit udspring i vandets enorme betydning for mennesket - både på et fysisk og et psykisk eksistentielt plan.
Det skete med både meterhøje og små skulpturer - som var udformet i papir. Resultatet var spektakulært og tankevækkende.
Vi fik indblik i den helt særlig kunstneriske disciplin - papirklip, som Peter Callesen er mester i.
Vi få en rundvisning af omviseren Dina Rawat i ca. 1 time og og indtog derefter et måltid i restauranten.
Rundgang 2023 på Kunstakademiet på Charlottenborg - Fredag d. 16. juni 2023
Vi mødtes i gården på Charlottenborg, Kongens Nytorv 1, hvorefter vi gik rundt i værksteder og atelierer, og fik et indblik i, hvad de studerende arbejdede med.
Efter rundgangen bød Kunstakademiet på en øl i slottets gård.
Ordrupgaard onsdag den 26. april 2023
Vi besøgte Ordrupgaard og deres retrospektive udstilling om Jesper Christiansen. Vi fik en rundvisning i udstillingen.Udstillingen spændte fra Jesper Christiansens minimalistiske arbejder fra 1980’-erne over ’Virginia Woolf-serien’ i 2010-12 til de seneste værker, ofte store og med en imponerende detaljerigdom.
Efter rundvisningen spiste vi på stedets cafe i Zaha Hadid.
Rundtur i Carlsbergbyen torsdag den 25. april 2024
Willumsens Museum søndag den 21. april 2024
Denne søndag formiddag besøgte vi Willumsens Museum i Frederikssund.
Vi fik en omvisning i udstillingen ”Som et møl mod flammen”, hvor de havde sat Martin Bigum sammen med Willumsen.
Udstillingen beskæftigede sig med sammenfald i de to kunstneres værker – temaer, farvetoner og motiver.
Der fokuseredes også på sammenfald og forskelligheder i deres måde at arbejde på.
Efter omvisningen spiste vi frokost vi på Restaurant Toldboden, Færgevej 1A. Det var ca. 1km fra museet.
Nytårstur til Malmö lørdag den 3. februar 2024.
Rejsen var med tog. Kunstoplevelsen denne gang var galleribesøg, hvor vi oplevede, hvad der skete i kunstverdenen i Malmö. Det blev en vandretur på ca. 3 km. Undervejs på turen fik vi lidt at spise og drikke.
Vi sluttede af med at se Puccinis opera Turandot på Malmö Opera.
Galleri Pi - Søren Tougaard / Genskær - Torsdag den 30.marts 2023
Søren Tougaard var til stede og fortalte om sine værker.
Efter udstillingen i Galerie Pi besøgte vi Restaurant Vita i Store Kongensgade.
Galleri-crawl i Bredgadekvarteret onsdag den 22. februar 2023
Sammen besøgte vi en række gallerier for at se, hvad der var aktuelt i kunstverdenen. Vi kom omkring Martin Asbæk Galery (Mille Kalsmose);
Galerie Michael Andersen (Jesper Christiansen) og Galerie Møller-Witt (Jes Fomsgaard).
Efter galleribesøgene besøgte vi restaurant Khmer Cuisine
Nytårstur til Malmø 28. september 2023
Vi startede året med det vellykket besøg i Malmö med spændende kunst på Moderna Museet, ”Conditioned Movement” og ”Twilight Land”.
I Malmö Konsthall fik vi en rundvisning i udstillingen ”I staden växer ett fält” med værker af 50 kunstnere bosat i Malmö. Vi spiste i Kunsthallens restaurant og sluttede af med operaen Figaros bryllup på Malmö Opera.
Kunstforeningstur til Hamburg den 18.-21. november 2022
Det var lykkedes at få billetter til såvel Staatsoper som Elbphilharmonie i Hamburg, så kunstforeningen tilbød en tur til den nordtyske storby med kunst og musik.
Fredag morgen rejste vi med tog og vi havde så indtil ved 12-tiden mandag til oplevelser i byen.
Fredag nåede vi nogle af byens gallerier, mens vi lørdag så på gruppeudstillingen ”ATMEN” i Hamburger Kunsthalle og udstillingen ”In the Heart of another Country” i Deichtorhalle.
Søndag var i musikkens tegn. Kl. 11.00 indtog vi den store sal i Elbphilharmonie, hvor dirigenten Joanna Mallwitz sllog an til Kurt Weills symfoni nr. 1; Korngolds violinkoncert i d-dur med Liza Ferschtman
på violin; samt Strawinskys Le sacre du printemps.
Kl. 19.00 var vi så på plads i Hamburgische Staatsoper, hvor vi s oplevede Gounods opera Faust med Alexander Joel på podiet. Det var en stjernebesætning med Pavel Cernoch som Faust; Ildebrando D’Arcangelo som Mefisto; og Olga Peretyatko som Marguerite.
VENEDIG 3.– 7. oktober 2022
I 2022 var det 59. gang, at der afholdtes Biennale i Venedig. Første gang var i 1895, og udstillingen regnes fortsat for at være en af de mest prestigefyldte kulturinstitutioner i verden. Udstillingen i 2022 kurateredes af
italienske Cecilia Alemani, der er direktør og chefkurator for High Line Art i New York. Denne park besøgte vi på kunstforeningens seneste tur til New York i 2015.
Vi fik rundvisning i de to store kuraterede udstillinger i Giardini og Arsenale, hvor vi også besøgte de nationale kunstpavillonerner. I Giardini besøgte vi den danske pavillon, hvor billedkunstneren Uffe Isolotto (1976) udstillede. Han laver fysiske og digitale skulpturer. Andre steder i byen var der udstillinger, som er en del af den samlede Biennale.
Vi fandt nogle af de mest spændende og så udstilling med værker af Marlene Dumas i Palazzo Grassi og udstilling med værker af Bruce Naumann i Punta Della Dogana.Galleribesøg onsdag den 28. september
Galerie Pi, Borgergade 15D - 28. september 2022
Simon Thrane kaldte sin udstilling ”Peace of Mind”.
Efter udstillingen gik vi lidt ned ad gaden til den italienske Bistro Cantina, Borgergade 2.
JUBILÆUMSARRANGEMENT Torsdag den 15. september 2022
Efter en boblende velkomst var vi alle ”kunstnere for en dag”. Under ledelse af billedkunstner Mette Rishøj vik vi alle lavet et "kunstværk". Disse blev udstillet, og under middagen fik alle mulighed for at pege på det
bedste kunstværk. Kunstneren fik som præmie et kunstværk af Mette Rishøj.
Middagen var forskellige slags tapas og med vine leveret af Gallerie Rasmus.
Kulturstrøget i Roskilde søndag den 4. september 2022
Kulturstrøget er en hyggelig gåtur i centrum af byen, hvor vi kom forbi syv af byens store kulturinstitutioner herunder Roskilde Bymuseum, Museet for Samtidskunst og domkirken. Langs ruten findes omkring
20 kunstværker, som vores guide Mogens Petersen fortalte om.
Turens længde er 1½-2 km og varede ca. to timer.
Efter rundvisningen spiste vi på en italiensk restaurant Primo Piano på Køgevej.Gl. Holtegaard torsdag den 2. juni 2022
Gl. Holtegaard torsdag den 2. juni 2022
På Gl. Holtegaard så vi udstillingen ”Goodness Gracious!” med værker af Malene Landgreen.
Malene Landgreen er især kendt for store installationer og udsmykninger af offentlige og private bygninger.
Her havde hun slået sig løs både indvendigt i museetslokaler og udvendigt i barokhaven. Hun havde spændt 145 m2 tekstil op mellem lindetræerne, som satte sit præg på den gamle have?
Vi fik en omvisning i udstillingen på ca. 50 minutter.
Derefter spiste vi i stedets café, Spiseriet.
Kastrupgårdsamlingen. Onsdag den 25. maj 2022
Vi fik guidet tur på ca. 1 time i deres særudstilling med:
"Cathrine Raben Davidsen havde på enestående vis udforsket det grafiske område. På den retrospektive udstilling GRAFIK præsenteres vi for et udvalg af Cathrine Raben Davidsens store grafiske produktion fra
1996-2022.
Udstillingen var et studie i, hvordan en kunstner bruger forskellige grafiske teknikker – kobberstik, litografi, træsnit, monotypi og monoprint - til at opnå nuancer i skildringen af menneskets forhold til naturen og vores forståelse af den åndelige verden. For Cathrine Raben Davidsen er det både fascinationen af teknikkerne og en nysgerrighed på mediets mangfoldige udtryk, der gør, at grafikken i sig selv er blevet en uudtømmelig kilde
til inspiration. Det er ofte her, hun finder temaerne til sine malerier."
Efter udstillingen gik vi til Allé Kroen, Alleen 56 A, 2770 Kastrup og rundede aftenen af med et godt måltid.
Galerie Birch. Torsdag d. 24. marts 2022
Galerie Birch inviterede til en soloudstilling med den anerkendte færøske kunstner Tróndur Pattursson.
Tróndur er kendt for sin glaskunst, grafik og maleri langt ud over Færøerne.
Georgina fra Galerie Birch fortalte lidt om udstillingen.
Efter arrangementet gik vi over gaden til Restaurant Vita, hvor vi fik den klassiske Vitas mørbradgryde.
Gallerie Lorien den 17. marts 2022
På Frydendalsvej 31, 1809 Frederiksberg, ligger Gallerie Lorien, der er ejet af Tina Lorien.
Allerede som barn var hun fascineret af fotokunst og har boet i Italien i mange år, hvor hendes foretrukne medium var bronze og marmor.
Vi besøgte udstillingen ”New Beginnings” med en skøn blanding af kunst, som var værd at se.
Bagefter gik vi over på Hansens gamle familiehave og fik deres berømte biksemad med bearnaise sauce.
Eventyrernes Klub, onsdag den 3. november 2021
Vi var så eventyrlig heldige at få mulighed for at besøge Eventyrernes Klub. Denne klub man har hørt om og har kun en forestilling om, hvad den kunne gemme af fremmedartede og eksotiske klenodier,
som modige globetrotter har hjembragt tillige med deres oplevelser.
Ole Bendtzen og John Andersen vil tog sig af os og fortalte om stedet. Disse to medlemmer, der selv har haft et utal af spændende oplevelser.
Efter besøget fortsatte vi i det eksotiske og gik til Cham - Thai Cousine, Toldbodgade 7 kld., hvor der blev serveret en menu og lidt at drikke.
Rundvisning på Københavns Bymuseum, torsdag d. 28. Oktober 2021
Vi fik en rundvisning på det nu 1,5 år gamle Museum af arkæolog Stine Damsbo Winther, hvor vi vil så museets udstillinger, hørte fortællinger om Københavns historie og udgravningerne i forbindelse med Metrobyggeriet.
Vi hørte også om bygningens vej fra Overformynderi til Museum.
Efter rundvisningen stod der Stegt Flæsk og Persillesovs på menuen hos Rio Bravo.
Dresden og Leipzig 11. - 15. Oktober 2021
Vi var 13 på tur til det tidligere DDR, Der er flere steder, præget af det store luftangreb den 13.-15. februar 1945. der udslettede alt. Mange af de gamle, historiske bygninger er genopført, og Dresden er nu igen, en meget smuk by. Vi boede lige midt i den gamle bydel med gåafstand til alt.
Kunst var det centrale i vores tur. Vi fik set de gamle mestre som Rafael og Rembrandt; de yngre mestre som Gerhard Richter; og samtidskunst. Det lykkedes også at få billetter til særudstillinger med Joseph Beuys’ tegninger, der aldrig tidligere har været udstillet, og en fantastisk udstilling med værker af Vermeer inklusiv det nyrestaurerede billede, hvor Amor pludselig er dukket frem.
I Dresden fik vi en spændende orgelkoncert i Frauenkirche og i Leipzig en helt fantastisk koncert i Gewandhaus med Lorenzo Viotti og Gewandhausorkestret, der er verdens ældste, civile orkester.
Grønlandske rubiner den 7. september 2021.
Juvelerfirmaet Hartmanns inviterede os til at høre om de grønlandske rubiner. Vi mødte talstærkt frem og fik en spændende aften.
Copenhagen Contemporary onsdag den 15. september 2021
På Copenhagen Contemporary så vi udstillingen ”Art of Sport”. Her viste mere end 30 kunstnere værker med relation til sportens for- og bagsider.
Udstillingen handler om sporten som frirum, fællesskab og selvudvikling, men også rivalisering, ekstremitet og usund kropsdyrkelse. Om heltedyrkelse og idolisering og om sportens forhold til politik, magt og penge.
Vi fik en guidet omvisning i udstillingen på ca. 45 minutter.
Efter omvisningen spiste vi på ”Reffen”, hvor vi havde booket bord, så vi kunne sidde samlet, Mad og drikke hentede vi hver især i boderne rundt om på pladsen. Det var dejligt at sidde tørvejr.
Galerie Pi / Onsdag d. 18. august 2021
Maria Viftrup / Det mindste institut
Vi mødte Maria Viftrup, som arbejder med omsorg for det uværdsatte, det mindste, det støvede og det sanselige. Hendes værker er undersøgelser og sammenhænge mellem små og store materialestrømme.
Maria arbejder i et rodet felt mellem kunst og eksperimenterende design. På udstillingen Det mindste institut skabte Maria en ramme for træning af omsorg og nysgerrighed for hverdagens mindste, dryssende bestanddele: støv, skidt, fragmenter og andre intetheder. På det mindste institut indsamledes og behandledes skidtet med værdighed og grundighed. Her undersøgtes værdien i det værdiløse og skønheden i det, vi sjældent tillægger opmærksomhed.
Maria Viftrup er uddannet fra Designskolen Kolding og har haft soloudstilling på Augustiana Kunsthal, været artist-in-recidence på ARoS Kunstmuseum, opført kunsthappenings på Copenhagen Contemporary
samt modtaget prisen Danish Design Award talent 2019.
Efter besøget i Galerie Pi var der hygge i gårdhaven på Amadeus, hvor der blev serveret: Bagt rødspætte med rejer, squash pure, grillet grønsager, bagte cherry tomater, cremet hvidvins sauce, timian kartofler + et glas husets vin.
Holbæk Art den 9.maj 2021
I 2013 blev den selvejende Institution Holbæk Art startet, og den omfatter i dag 30 værker i det centrale Holbæk. Samlingen af kunst bidrager til oplevelser og nye møder mellem borgere og samtidskunst.
En stor gruppe frivillige og en række virksomheder har gennem tiden ydet en afgørende indsats for projektet og derved skabt et unikt samarbejde mellem borgere, kulturliv og erhverv.
Hvert andet år har en kunstner som kurator været ansvarlig for nye værker på husenes vægge og facader.
Holbæk Arts kuratorer
2014 John Kørner
2016 Dina Vester Feilberg
2018 Maria Kjær Themsen
2020 Milena Høgsberg
Vi fik en rundvisning i byen ved en rundviser fra Holbæk Art.
Gl. Holtegaard torsdag den 3. december 2020
Gl. Holtegaard viste udstillingen “FED LER – Krukker i kunsten nu”, som viste 20 danske billedkunstneres nyfortolkning af krukken som kunstværk. Gulvet var fyldt med jord og væggene beklædt med mørk tekstil. Her præsenterede de ca. 60 værker den forskellighed, der gør sig gældende inden for billedkunstneres brug af ler i kunsten i dag.
Vi fin en omvisning i udstillingen og sluttede af i stedets cafe, Spiseriet, hvor vi fik en julemenu.
INTERDIMENSIONALE II på Gammelgaard søndag den 15. november 2020
Gammelgaard i Herlev afviklede sin anden skulpturbiennale med værker af 43 danske kunstnere. Hovedparten af værkerne er i haven, så besøget kunne gennemføres sikkert. Efter at have set de udstillede værker sluttede vi eftermiddagen med eftermiddagskaffe i Gammelgaards café.
Nordatlantens Brygge / Samtaler om tåge
Søndag den 1. november 2020
Vi mødtes på Nordatlantens Brygge til et foredrag med udstillingskurator Kinna Poulsen, som flere
af os havde glæden af at møde i Bank Nordik, da vi besøgte Færøerne.
Efter foredraget skal vi se udstillingen Samtaler om tåge med en perlerække af kunstnere, som alle er blevet en del af færøsk billedkunst i det 21. århundrede.
Lidt om udstillingen:
Svævende dråber af vand, der er lette nok til at kredse omkring i luften uden at falde ned som regn eller sne.
Det er videnskabens på en gang prosaiske og poetiske definition på det meteorologiske fænomen, vi kalder tåge. Det er næppe tilfældigt, at der findes 37 forskellige ord på færøsk for tåge eller at tågen og landskabet
ofte er i front, når udlændinge skriver om færøsk kunst. Efter som Samtaler om tåge i større grad handler om kunsten på Færøerne end om tågen, så zoomer vi ned gennem den æteriske dis for at opleve færøsk samtidskunst via et ganske håndgribeligt og generøst udvalg værker. Værkerne er skabt af en stor mængde billedkunstnere og de hverken kan eller skal afgrænses til ét fælles
kunstnerisk mål. Billedkunstnerne er såmænd heller ikke alle færøske, men de har alle enten arbejdet eller udstillet
på Færøerne og er derved blevet en del af færøsk billedkunst.
Samtaler om tåge har fokus på dynamiske og kommunikative processer hellere end at danne en form for repræsentativt kanonisk blik, hvormed udstillingen omgår flere hierarkier, heriblandt også selve traditionen for
udstillinger af færøsk billedkunst i Danmark. Det er et forsøg på at vise færøsk billedkunst indefra uden på nogen måde at lade som om vi får det hele med. Det vi så til gengæld får, er en mangfoldighed af udtryk i malerier,
grafik, tekstil og installationer - en fandenivoldsk udtryksglæde, liv og skønhed, der manifesterer sig på trods af hærgende pandemier, smeltende isfjelde og anden undergang.
Holmegaard Værk “For sans og samling” torsdag den 10. september 2020
Holmegaards Glasværk er åbnet i ny form og har fået flotte anmeldelser.
Glaskunst og brugskunst er altid fascinerende at opleve i de rette omgivelser. Stedet har en unik historie, som vi også kom til at høre om. Holmegaard glas er et begreb, som vi alle kender og forbinder med personlige
oplevelser. Måske en fin skål der ikke måtte røres hos bedsteforældrene eller smukke drikkeglas, der blev taget frem til fester.
Vi kørte i egne biler til Holmegaard. Hvorefter vi startede med spisning i Restaurant Holmegaards flot restaurerede bygning. Så begyndte den spændende guidede tur på ca. 1 1/2 t. Museumsbutikken holdt åbent til vi var færdige med vore mange indkøb.
Tur til den 11. Kunstbiennale i Berlin 3.-6. september 2020
Efterårets rejse gik til Tysklands hovedstad Berlin, hvor der var biennale for samtidskunst.
Kunstforeningen har før været på denne biennale, og der er altid spændende ting at opleve.
Vi rejste klimavenligt med tog, og boede på det 4-stjernede Relaxa Hotel Stuttgarter Hof ved Anhalter Platz.
Hovedvægten af programmet skulle have været biennalen, der afvikles flere steder i byen. Men på grund af Corona var den blevet rykket. Så vi fik tid og overskud til andre kunstoplevelser.
- Daimler Contemporary, der viste udstillingen: 31: Women - Exhibition Concept after Marcel Ducham
- Middag i restaurant Solar, der ligger på 16. etage med udsigt over Berlin.
- Palais Populaire, hvor vi i små grupper så udstillingen med projekter lavet af Christo og Jeanne-Claude.
- Hamburger Bahnhof, hvor vi så udstillingen med store værker af Katarina Grosse. Der blev også tid til at se de øvrige udstillinger.
- Middag i den italienske restaurant Cassambalis, som ejeren har udsmykket med moderne kunst.
- König Galerie i Alexandrinenstrasse, som ligger i en nedlagt kirke. Der udstilledes værker af Friedrich Kunath.
- Sammlung Hoffmann.
- Gropius Bau, der rummer en del af den 11. Berlin Biennale for samtidskunst. Som forventet var der en del kunst fra den "nye verden"
Alt i alt et fantastisk arrangement.
Rundvisning i Dyssegårdskirken torsdag den 6. august 2020
Kunstneren Peter Brandes har lavet en totaludsmykning i Dyssegårdskirken. Vi fik en dybtgående og personligt inspireret rundvisning af kirkens præst Thue Petersen. Hvorefter vor "in house" organist spillede nogle små vidunderlige stykker på kirkens orgel.
Efter rundvisningen og den dejlige musik tog vi hen til Madhus 24 som trakterede os på bedste vis.
Sejltur under Valby Bakke torsdag den 9. juli 2020
Den argentinske kunstner Tomás Saraceno har lavet en totalinstallation ”Event Horizon” i Cisternerne på Frederiksberg. I en båd med i alt fire personer kom vi rundt i installationen.
Ved kunstforeningens tur til biennalen i Venedig i 2009 mødte vi Saracenos hængende skulpturer første gang.
Vi mødtes ved nedgangen til Cisternerne i Søndermarken over for Frederiksberg Slot og nød et glas dejlig vin. Hvorefter vi i hold besøgte udstillingen.
Efter besøget i Cisternerne gik vi til Restaurant Bjælkestuen og fik en god samtale over en gang biksemad.
Kunst , opera og koncert i Hamburg den 24.-26 januar 2020
Vi fik mulighed for en særlig tur til Hamburg, hvor hovedvægten lå på klassisk musik.
Gode kunstoplevelser på Hamburger Kunsthalle, der viste ”Unfinished Stories”; Mesterværker fra Ordrupgaard; Goya, Fragonard, Tiepolo.
Forestilling på Staatsoper: Verdis opera Falstaff med Ambrogio Maestri i titelrollen (hans signaturrolle)
Besøg i Dansk Sømandskirke i Hamborg eller Benediktekirken som den hedder nu. Med udsmykning af kunstneren Erik A. Frandsen.
Elbphilharmonie til koncert med dirigenten Kent Nagano.
· Pascal Dusapin: ”Waves” for orgel og orkester (uropførelse)
· Joseph Haydn: Missa in Angustiis d-moll Hob. XXII:11 ”Nelson-Messe”
Nytårstur til Malmö søndag den 5. januar 2020
Turen gik som sædvanlig til Moderna Museet og til Malmö Konsthall, og afsluttedes i Malmö Opera med middag og Puccinis opera, Tosca.
2019
Manpower – besøg hos A. Pedersen Collection & Craft. Torsdag den 24. oktober
Vif ik en rundvisning på værkstederne og i udstillingen Manpower.
Japansk og dansk keramik mødtes i udstillingen Manpower, hvor keramikerne Shozo Mi-chikawa og Hans Vangsø hver viste 32 færdige værker. De i alt 64 keramiske krukker, flasker og skåle var skabt til udstillingen, der hyldede de vilde kræfter og den usentimentale tilgang til det mest jordbundne og grundlæggende af alle materialer: leret.
Shozo Michikawa og Hans Vangsø er begge født i starten af 1950’erne, og begge kommer ud af en lang og stærk håndværkstradition med rødder i såvel Japan som i Danmark. Med dette udgangspunkt og med helt enkle redskaber giver de form til værker, der udtryksmæssigt både trækker tråde tilbage i keramikkens historie og samtidig strækker sig fremad i tid ved at fange netop dén bevægelse og det øjeblik, hvor værket fastfryses og er færdigt.
I VORES LEVETID – ny kunst fra Grønland, Nordatlantens Brygge den 10. oktober 2019
10 års selvstyre og 40 års hjemmestyre markeredes med værker af 5 kunstnere, som utvivlsomt vil sætte spor på de næste 40 års Grønlandshistorie. Det er 5 unge kunstnere der udstillede. De er alle under 30 år. Kunstnerne er: Martin Brandt Hansen, Paninnguaq Lind Jen-sen, Paarma Brandt, Inuuteq Storch og Maja-Lise Kehlet.
Udlandsrejse Amsterdam – i september
Kunstforeningen Art4us udenlandstur 2019 gik til Amsterdam. Vi boede centralt på hotel, Lancaster Hotel, tæt på centrum.
Omdrejningspunktet var den store fotofestival UNSEEN, hvor en mængde toneangivende gallerier fra hele verden udstillede med deres mest interessante kunstfotografer. Her var også en spændende boghandler afdeling. UNSEEN afholdtes i og omkring det flotte gamle Westergasfabriek.
Derudover så vi Stedelijk Museum, det store samtidskunstmuseum med både en omfangsrig fast samling og særudstillinger. Der fik vi en omvisning, der lagde vægt på kunstens ændring fra det naturalistiske over det moderne maleri til samtidskunsten.
Selv på det smukke Rijksmuseum med mange klassiske værker kom fotografiet ind i billledet, med Rembrandts "Nattevagten" pakket ind i en kæmpe fotografisk skanner og Vermeers flotte malerier, der måske eller måske ikke er malet med brug af et camera obscura .
Endelig besøgte vi også fotografi kunsthallen FOAM.
Plus lidt mere.
Rundvisning hos Copenhagen Contemporary onsdag den 12. juni
Vi så udstillingerne: Claudia Comte - "I Have Grown Taller from Standing with Trees" og Donna Huanca - "LENGUA LLORONA".
Efter rundvisningen kl. 18.00 besøgtes Reffen, det spændende street food marked på Refshaleøen.
Pop-up arrangement: Åbent hus i Fabrikken for Kunst og Design, lørdag den 25.maj.
56 af FABRIKKENs kunstnere og designere gik for første gang går sammen i en eksklusiv udstilling.
FABRIKKEN for Kunst og Design har over 60 kunstnere og designere, som dagligt producerer til den danske og internationale kunstscene. Vi oplevede flere værksteder med deres kunst og fik et særligt indblik i kunstens skjulte sider midt i kunstnernes hverdag. I Peter Callesens værksted erhvervede foreningen litografiet "Holding on".
Pop-up arrangement: Afgang 2019 – Ny kunst fra Kunstakademiet
Vi så udstillingen med afgangselevernes værker.
Kuratorerne på årets afgangsudstilling, María Berríos og Katarina Stenbeck udtaler:
”Forud for Afgang 2019 har vi arbejdet med at åbne de indledende kunstneriske processer op i en kollektiv samtale. Formålet har væreti fællesskab at forstå de enkelte værker og skabe dialog mellem dem, men ligeså vigtigt at se på de betydningshorisonter værkerne genererer tilsammen. Denne proces har resulteret i en udstilling, der er sammensat af tre distinkte men forbundne konstellationer af værker, tre miljøer hvis stemninger karakteriseres af en række digtfragmenter. Det kan forstå som en art poetisk dialektik, der tilbyder forskellige sindstilstande eller stemninger til at opleve udstillingen med.”
Hillerød Kunstdage – Fredag den 29. marts
Kunstforeningen mødtes over et glas i Gallerie Rasmus’s stand. Derefter var der en god diskussion om hvilke værker foreningen skulle erhverve og valget faldt på en af Artigasplanas reflekterende skulpture og et spændende litografi af Andy Warhol.
Besøg hos Galleri Kunst Huset - Torsdag den 21. marts kl. 17.00
Torsdag den 21. marts besøgte foreningen Galleri Kunst Huset på Vodroffsvej 19, 1900 Frederiksberg.
Derefter spiste vi Tapas hos Lundgren V. I. P.
Galleri Pi
Vort første galleribesøg efter generalforsamlingen var hos Galleri Pi, Borgergade 15 D, 1300 Kbh K - Åbent Ons-Fre: 12-18 og Lør: 11-14.
Galleri Pi præsenterer sig selv som et spændende og kvalitetsbevidst udstillingssted, der præsenterer såvel anerkendte kunstnere som nye talenter. Der dannes ramme om 7-8 separat og 2 gruppeudstillinger om året. Derudover er der altid et stort udvalg af værker på lager. Galerie Pi udstiller skandinavisk og international kunst ud fra et ønske om at vise samtidskunstens store mangfoldighed og med stor vægt lagt på den enkelte kunstners originale udtryk. Galerie Pi er medlem af DGS (Dansk Galleri Sammenslutning).
Indehaver Merete Hertz bød på et glas vin, og fortalte om udstilleren Karin Ohlsen, som er født I Dessau, bosat og arbejder i Hamburg. Medlem af kunstnergruppen Rimfaxe og kunstner-sammenslutningen BKK Hamburg. Tilknyttet Galerie Pi, Galleri Progress, Galerie Sulegaarden. Har udstillet i bl.a Marstall Ahrensburg, Berbedorf Kunsthaus, Hamburg, Edviks Kunsthal, Stockholm, Kennfaden Kunst, Hamburg, Galeri Papenhuder, Hamburg, Galerie Zeisler, Berlin, Galerie M6, Hamburg.
Karin Ohlsen´s stærke farvesans og gennemarbejdede farveflader med deres rå taktilitet udstråler en ro og styrke, der sammen med kompositionens pragmatiske enkelhed og venlige humor giver en oplevelse af originalitet og sandhed. Erindringer graves frem blandt de foretrukne motivkredse; landskaber, træer, huse og mennesker, formidlet gennem oliemaleriet.
I landskaberne fanger Ohlsen med ro, trøst og styrke selve naturens væsen. Hus-motiverne, rummer referencer til beskyttelse og tryghed og indeholder ligesom kunstnerens menneskeskikkelser reminiscenser fra kropslige og sjælelige tilstande med afsæt i sociale og mellemmenneskelige temaer fra det levede liv. Kompositionens figurative enkelthed fremstår ofte formmæssigt fordrejet og koloristisk skæv. Her gives farven rige udfoldelsesmuligheder, og det naivistiske tilsnit åbner op for en sorgløshed, der bakkes op af farvedetaljer med kant.
Sandheden findes i farvens mange lag, som hver rummer deres helt egen historie. Det er med denne positive ligefremhed at Karin Ohlsen åbner sluserne til sit publikum og overbringer indtryk af en langt mere inderlig og seriøs karakter, end hvad der ligger på den sorgløse overflade. Bevægelsen omkring det lette og legende følges altid med en monumental autoritet der stiller tankerne ind på centrale spørgsmål omkring viljen til overlevelse. Gnisten, overlevelsesinstinktet og livsglæden i Karin Ohlsens værker er således ikke til at tage fejl af. Der er masser af eftertanke i Karin Ohlsens værker, men hun har også en humoristisk konstaterende tilgang til tingenes tilstand. Denne kombination sammen med glæden, dybden og en gedigen råstyrke er uimodståelig, og venter blot på at omslutte sit publikum i fuld armlængde.
Foreningen erhvervede 2 malerier af Karin Ohlsen, som snart kan ses på siden over indkøbste værker.
Efter den spændende udstilling nød vi at samtale om besøget over en tre retters menu og et enkelt glas vin på Ristorante Leo.
Alicja Kwade og Charlottenborg Forårsudstilling
Den 13. februar besøgte Kunstforeningen Rasmus København Charlottenborg. Den polske kunstner Alicja Kwade havde sin første soloudstilling i Danmark. I fællesskab forsøgte vi at aflæse hendes skulpturer. På turen til Biennalen i Venedig i 2017 så vi et af hendes værker, hvor hun med spejle gav os mange oplevelser af skulpturen. Efter den fælles rundgang er så vi på egen hånd Charlottenborg Forårsudstilling. De mange indtryk blev livligt diskuteret over en grillet lakseryg og et glas vin på Skipperkroen i Nyhavn.